Der skal investeres mere i Ukraines våbenindustri.
Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Island i forbindelse med et nordisk-ukrainsk møde.
Statsministrene fra Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige er til stede samt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Danmark er et foregangsland i forhold investeringer direkte i Ukraines egen forsvarsindustri.
- Tak til Danmark, tak til Mette Frederiksen, siger Zelenskyj.
I september blev det næste skridt i forhold til at skaffe våben til Ukraine via Ukraines egen forsvarsindustri taget.
Det skete, da den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), i Kyiv underskrev en hensigtserklæring. Den betyder, at der frem mod årsskiftet skal leveres ukrainsk producerede våben for 4,2 milliarder kroner, som er finansieret af Danmark og EU.
Danmark bidrager med 1,3 milliarder kroner. Dertil kommer 2,9 milliarder kroner fra indefrosne russiske aktiver, som Danmark udmønter på vegne af EU.
Der skal investeres i blandt andet droner, missiler og artilleri, som skal produceres i Ukraine af ukrainske virksomheder og ikke i andre lande. På den måde får Ukraine blandt andet våben hurtigere.
Mette Frederiksen siger på pressemødet, at krigen handler om mere end kun Ukraine og landets krig mod Rusland.
- Fremtiden for Europa er afhængig af udfaldet af denne krig. Vi skal forsvare ikke kun os selv, men alle europæere, siger hun.
Mette Frederiksen finder det desuden bekymrende, at Rusland også får hjælp fra andre lande. Hun nævner Nordkorea, Iran og Kina.
- Vi skal se på realiteterne. Jeg tror ikke, at Rusland kan have ført en fuldtonet krig i to et halvt år uden hjælp fra Ukraine, siger hun.
Ifølge Statsministeriet er de nordiske lande blandt de største bidragydere i militær støtte til Ukraine set i forhold deres størrelser.
Alene Danmark har støttet Ukraine med 51,9 milliarder kroner i militær støtte og 5,2 milliarder kroner i civil støtte siden Ruslands invasion i februar 2022, skriver Statsministeriet.
/ritzau/