Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er på Time Magazines liste over verdens mest indflydelsesrige personer i 2022.
Præsidenten, der er blevet verdenskendt efter Ruslands invasion af Ukraine, beskrives af USA's præsident, Joe Biden, som en leder, der er ukrainernes mod og modstand værdig.
- Nationer i den frie verden er - inspireret af præsident Zelenskyjs eksempel - mere forenede, mere beslutsomme og mere målrettede end på noget tidspunkt i nyere tid, skriver Biden.
Også Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fundet vej til listen.
Det er en af Putins fremmeste kritikere, den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der i øjeblikket afsoner en dom i en straffelejr, der skriver om Putin:
- Han mindede os endnu en gang om, at hvad der starter med "en lille smule valgsvindel" altid fører til diktatur. Og diktatur fører altid til krig. Det er en lektie, vi ikke burde have glemt.
Ifølge Edward Felsenthal, chefredaktør og topchef hos Time Magazine, er det et udtryk for, at indflydelse kan være mange ting, at både Putin og Zelenskyj er på listen.
- Spektret af måder, hvorpå indflydelses kan anvendes på, har aldrig stået mere klart end på dette års Time 100 (listen fra Time Magazine, red.).
- Diktatoren bag en brutal krig og den ukrainske præsident, en sjælden heroisk figur i denne splittelsens tid, skriver han på Twitter.
Andre politiske skikkelser som formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, USA's præsident, Joe Biden, og Tysklands kansler, Olaf Scholz, er også på listen.
I den mere popkulturelle ende af listen finder man navne som sangeren Adele, skuespilleren Zendaya og talkshow-ikonet Oprah Winfrey.
Time Magazine har udgivet listen over verdens 100 mest indflydelsesrige personer siden 1999 ifølge nyhedsbureauet dpa.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.