Dansk-bahraineren Zainab al-Khawaja er løsladt fra fængslet i Bahrain, siger hendes forsvarer.
Hun har tilbragt en måned i fængsel, efter at hun i midten af oktober blev anholdt og fængslet under en retssag, hvor hun rev et billede af Bahrains konge i stykker.
Der var tale om et retsmøde i forbindelse med andre juridiske tvister mellem al-Khawaja, der er shiamuslim, og retsvæsnet i Bahrain, som ledes af det sunnimuslimske mindretal.
Hun deltog i protesterne mod styret i 2011 og har siden været på kant med landets ledelse. Protesterne dengang blev kvast.
- Hun er løsladt uden kaution. Det var en overraskende beslutning, siger hendes forsvarer, Mohammed al-Wasati.
Zainab al-Khawaja, der er datter af den prominente og livstidsfængslede aktivist Abdulhadi al-Khawaja, er gravid og ventes at føde i december.
Hun har siden protesterne i 2011 flere gange været anholdt i Bahrain. Hun mener, at retssystemet er politisk styret og har nægtet at appellere flere af sine domme.
Hendes far fik dommen på livstid i 2011. Han har flere gange sultestrejket i protest.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.