High School Musical-stjernen Zag Efron er lige nu aktuel med filmen '17 Again', men næste gang skuespilleren stiller sig foran kameraet, håber han at få en rolle, der kæmper mod kriminalitet i et politidrama, skriver femalefirst.co.uk.
Efron har indtil videre kun fået tilbudt roller i teenagekomedier og musicals, hvilket ikke er nok for den unge stjerne. Han vil gerne udfordre sig selv endnu mere, men ved, at det kræver hårdt arbejde at opnå de store roller i actionfilm.
"En fyr, som jeg har arbejdet med for nylig, fortalte mig: Du bliver nødt til at gøre dig fortjent til at holde en pistol. Og det gav fuldstændig mening. Lige da jeg startede, lagde jeg mærke til, at de ting, du gerne vil beskæftige dig med, altid er uden for rækkevidde," siger Zac Efron i et interview med GQ Magazine.