Han er blevet kaldt en ny Tom Cruise, og selvom Zac Efron stadig må finde sig i at være 'ham fra 'High School Musical,' har han efterhånden fået slået sit navn fast som seriøs skuespiller.
Senest med filmen '17 Again,' som havde dansk premiere på fredag.
Den nyvundne interesse og popularitet skal dog bruges fornuftigt. Derfor takker Zac Efron ikke ja til et hvilket som helst tilbud, selv om han reelt kan vælge og vrage mellem nye roller i øjeblikket.
"Jeg ser meget grundigt på de film, jeg bliver tilbudt. Det handler om at tage min fanskare med mig, men samtidig medvirke i film, der appellerer mere bredt," sagde den unge skuespiller for nylig ifølge Reuters.