Pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, politifolk og alle andre offentligt ansatte har udstrakt ytringsfrihed. En stor del af dem kender bare intet eller kun lidt til reglerne for at ytre sig offentlig om kritisable forhold på jobbet. Det viste en stor undersøgelse fra FTF for nylig.

Ansatte kender ikke reglerne for ytringsfrihed

Heller ikke arbejdsgiverne i den offentlige sektor er tilsyneladende for godt hjemme i reglerne: En række sager, hvor offentligt ansatte er stået frem med kritik af forholdene på deres arbejdsplads er havnet på Ombudsmanden bord og er endt med kritiske udtalelser til arbejdsgiverne.

Ombudsmanden: Brug for håndgribelig indsats for ansattes ytringsfrihed

Derfor tager FTF's formand, Bente Sorgenfrey, positivt imod den opdaterede vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som Justitsministeriet netop har udsendt. Hun peger på, at undersøgelser og erfaring viser, at der er hårdt brug for mere kendskab til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed - både hos ansatte og arbejdsgivere.

Afgørende at arbejdsgiverne tager ansvar

"Den nye vejledning er et godt redskab i forhold til at udbrede kendskabet til reglerne for ansattes ytringsfrihed. Men den er ikke nogen mirakelkur i sig selv! Det er helt afgørende, at arbejdsgiverne denne gang påtager sig et ansvar for at få den udbredt ude på arbejdspladserne. Ellers ender den med at samle støv på hylderne ligesom den gamle vejledning", siger hun.

Bente Sorgenfrey peger på, at de offentlige arbejdspladser aldrig rigtigt fik taget den gamle vejledning til sig.

"Vi må konstatere, at den gamle vejledning ikke er blevet brugt. Det skyldes især, at lederne ikke har påtaget sig deres del af opgaven med at udbrede kendskabet til den. FTF har en klar forventning om, at arbejdsgiverne denne gang sikrer, at vejledningen bliver kendt på alle niveauer i den offentlige forvaltning, så rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed står klar for alle", siger Bente Sorgenfrey.

Mundkurv på

Et af de seneste eksempler på, at rammerne er uklare ude på arbejdspladserne, er en historie i fagbladet 'Sygeplejersken' om en hjemmesygeplejerske, der har skrevet om sine frustrationer over omstruktureringer og opsigelser i hjemmeplejen på Facebook. Hun blev efterfølgende ringet op af sin chef og bedt om at stille til en samtale kun 13 minutter efter og forklare sig.

Sygeplejersken oplever, at ingen på chefniveau har været interesseret i at tale om de konkrete problemer, hun ridsede op; samtalen handlede udelukkende om at fortælle hende, at hun havde gjort noget forkert - selv om hun hverken overtrådte sin tavshedspligt og i øvrigt ytrede sig i overensstemmelse med reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Netop ytringer på de sociale medier er mange usikre på. Bente Sorgenfrey hæfter sig ved, at den nye vejledning præciserer, at grundlovens beskyttelse af ytringsfriheden også omfatter sociale medier som fx Facebook og Twitter.

"Mange er særligt usikre på deres ytringsfrihed i forhold til de sociale medier, fordi de opfattes som platforme af mere privat karakter. Det er godt, at vejledningen nu slår fast, at sociale medier er omfattet af helt samme regler som andre ytringer", siger Bente Sorgenfrey.

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed