En yngre mand er fredag eftermiddag blevet ramt af flere knivstik i Emdrup i det nordvestlige København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.
Politiet fik anmeldelsen om et muligt knivstikkeri klokken 14.36. Da politiet kom frem til Emdrupvej ved nummer 124, fandt betjente den yngre mand ved frisørsalonen Stjerne Klip.
- Knivstikkeriet er formentlig sket inde i frisørsalonen, fortæller den centrale efterforskningsleder Anne Katrine Kristensen først på aftenen.
Offeret er en 24-årig mand. Natten til lørdag betegner politiet hans tilstand som stabil.
Efterforskningslederen kan ikke sige noget, om hvad der gik forud for det voldsomme knivstikkeri eller fortælle om et muligt motiv til det.
- Vi er stadig i fuld gang med efterforskningen, forklarer Anne Katrine Kristensen.
Flere personer løb fra stedet efter knivstikkeriet. De var alle iført sort tøj, men derudover kan politiet ikke give noget signalement af dem.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.