Det ser halvtrist ud lige nu, men fortvivl ikke. I hvert fald ikke, hvis du bor i den nedre del af Danmark.
I de sydlige dele af Danmark op til omkring hovedstadsområdet, kan temperaturerne i dag komme helt op på 15 grader.
- Når regnen forsvinder der i eftermiddag, så kommer solen frem og varmer. Det blæser dog kraftigt med en jævn til hård vind over hele landet, siger Mogens Rønnebek fra DMI til Ekstra Bladet.
I morgen bliver det også blæsende, men med pæne temperaturer på 11-12 grader.
- Det kommer nemlig også til at blæse i morgen, så flagene står flot. Der vil blive omkring 11-12 grader i det meste af landet torsdag.
Og fredag begynder det at blive rigtig godt.
- Vi går den gode vej, for i weekenden ser det for alvor ud til at blive varmt med mellem 10 og 15 grader over hele linjen og masser af sol. Det er dejligt, siger Mogens Rønnebek til Ekstra Bladet.