Selv om det er over fire år siden, at de første Godhavnsdrenge fik tilkendt erstatning af staten, dukker der stadig nye sager op.
I efteråret har Social- og Boligministeriet imødekommet krav fra fire tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn om erstatning på 300.000 kroner per person.
Det fremgår af et aktstykke sendt af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), og det bekræftes af de fire personers advokat, Mads Pramming.
- For alle sammen betyder det en eller anden anerkendelse af, at det, der foregik dengang, ikke var i orden, og at der var nogle, der havde ansvaret for det, og at det skulle have været anderledes, siger Mads Pramming.
- Det er primært den der anerkendelse, der betyder noget. Der er pengene et symbol på, hvor alvorligt det, der er foregået, er.
Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.
Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt der.
I 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen Godhavnsdrengene, og i 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.
I den efterfølgende rapport, Godhavnsrapporten, kunne man læse, at drengene blev udsat for en række overgreb, blandt andet seksuelle overgreb, medicinske forsøg og desuden systematiske tæsk.
Flere af de mænd, som havde været drenge på Godhavn, kæmpede i mange år for at få godtgørelse ved domstolene.
Efter at sagerne først faldt ved domstolene på grund af en forældelsesfrist, besluttede Folketinget i 2018 at ophæve forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn.
Det betød, at der kunne komme gang i sagerne.
I 2019 modtog Godhavnsdrengene så en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S) på vegne af staten.
Staten gik efterfølgende i 2021 med til at betale 17 tidligere Godhavnsdrenge hver 300.000 kroner.
Siden har yderligere 65 tidligere anbragte på Godhavn også fået den samme erstatning mellem 2021 og 2023.
Og i 2025 er der altså dukket yderligere fire Godhavnsdrenge op, som også har fået erstatning, fordi "sagerne ikke adskiller sig fra de tidligere sager", som det lyder i aktstykket.
Mads Pramming, der har ført alle sagerne for Godhavnsdrengene, ved ikke præcist, hvorfor de fire først har kontaktet ham så mange år efter de første erstatninger.
Men mange af Godhavnsdrengene har haft "svære liv", fortæller han, og så er det "typisk nogle pårørende", der hjælper med erstatningskravet.
Pramming har tidligere kritiseret, at de tidligere beboere på Godhavn hver gang skulle anlægge en sag mod staten, for at staten ville anerkende kravene om erstatning.
Men det har ændret sig i de fire seneste sager, fortæller han.
- I de her sager har ministeriet selv behandlet sagen og betalt for kravet. Så vi har ikke skulle bruge domstolene, og det synes jeg, er meget positivt, siger Mads Pramming.
Aktstykket fra Sophie Hæstorp Andersen er sendt til Folketingets Finansudvalg, fordi socialministeren skulle have Folketingets tilslutning til, at der kunne udbetales de 1,2 millioner kroner.
/ritzau/