Også mennesker, der var i Danmark før september, skal fremover kunne modtage den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.
Det foreslår regeringen, som med et nyt lovforslag vil give de fremtidige modtagere tre måneder til at indrette deres liv, så de kan leve af ydelsen, som er på SU-niveau.
Men tre måneder er alt for kort tid, skriver Dansk Flygtningehjælp i et høringssvar.
- Man halverer folks økonomi og regner med, at de kan finde en ny bolig indenfor tre måneder. Mange steder i landet findes der ingen boliger til en pris, de kan betale, siger generalsekretær Andreas Kamm til Ritzau.
Integrationsydelsen skal gøre det mere attraktivt for nytilkomne at komme i arbejde. Hidtil har mennesker, der kom til Danmark efter september, modtaget ydelsen i stedet for kontanthjælp.
Men med regeringens forslag vil også mennesker, der kom til landet før september, kunne modtage ydelsen, hvis ikke de har opholdt sig i landet i syv af de seneste otte år.
- Tre måneder er ufattelig kort tid. De skal have ny bolig, deres børn skal måske flytte skole eller daginstitution, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
Mens loven står til at blive vedtaget 1. april, skal den nye ydelse blive udbetalt fra 1. juli. Men socialrådgiverne kan ikke nå at få rådgivet de kommende modtagere af ydelsen på tre måneder, mener Majbrit Berlau.
- Det er rigtig barskt, særligt for familierne, men også for socialrådgiverne, siger hun.
Dansk Socialrådgiverforening advarer generelt mod den lave ydelse, men foreslår, at loven først træder i kraft fra 1. januar 2017, hvis den vedtages.
Også FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skriver i et høringssvar, at overgangsperioden er "urimelig kort."
Kommunernes Landsforening forudser, at flere borgere vil risikere at blive sat ud af deres boliger og advarer i høringssvar om, at lovforslaget vil forstærke manglen på boliger, som kan betales på en integrationsydelse.
Lovforslaget førstebehandles tirsdag.
/ritzau/