Midt i sæsonen af årets X Factor melder showets værtinde Lise Rønne nu ud, at hun er gravid.
Det skriver Billed Bladet.
"Jeg er i 15. uge, og jeg er ovenud lykkelig," siger hun og uddyber, at graviditeten er helt planlagt.
Lise Rønne og hendes kæreste, Mikkel Lucas Overby, har allerede lille Nelson på to år. Men selvom de lige har været igennem alt det hårde arbejde med første barn, glæder de sig til nummer to.
"Det er både skønt, men også mega hårdt at have et lille barn, men vi nåede en følelse af, at nu har vi lysten og overskuddet til at få et barn igen. Og Nelson vil så være to et halvt, når han bliver storebror," siger hun.
Lise Rønne forsikrer, at graviditeten ikke får indflydelse på hendes job som X-Factor vært, selvom hun har været meget hårdere ramt af kvalme, end sidst hun var gravid.
Den vordende forældrepar ved ikke, om det bliver en drenge eller pige, og det er de også ligeglade med.
"Vi ønsker os bare et sundt og raskt barn, og føler os meget privilegerede over at skulle være forældre igen," lyder det fra skærmtrolden til Billed Bladet.