For 16-årige Tine Midtgaard har der været en behagelig sidegevinst ved at deltage i den rasende populære sangkonkurrence X Factor.
For ikke nok med det går hende godt i konkurrencen, så har den tidligere overvægtige sangerinde ifølge B.T. også tabt fire kilo i forbindelse med programmet.
"Min forbrænding er skudt i vejret på det sidste. Og så er jeg blevet rigtig glad for at løbe, men jeg tror også, det skyldes, at jeg hele tiden er i gang i forbindelse med X Factor," siger Tine Midtgaard til B.T.
Og noget kunne tyde på, at de tabte kilo har givet den unge Tine ekstra meget selvtillid, for ifølge hende selv var hendes sidste optræden ved X Factor, hvor hun sang P!nk-nummeret 'Just Lika A Pill', hendes bedste performance nogensinde.
"Det var fantastisk at få ros og blive anerkendt. Og det har virkelig styrket min selvtillid," siger Tine Midtgaard.
I aften skal deltagerne i X Factor synge sange af Michael Jackson, og for Tine Midtgaard betyder det, at hun skal prøve kræfter med 'Earth Song'.