Hector var en af de medvirkende i seneste afsnit af X Factor. Mange husker ham måske, fordi han troede, at han fik et 'ja' af dommerne og derfor lykkelig gik ud af studiet, hvorefter han blev kaldt tilbage og fik beskeden, at han havde hørt forkert. Hector skulle ikke videre i konkurrencen.
Hector blev meget skuffet, og han sagde gentagne gange, at dommerne ikke kunne være det bekendt. Men det var imidlertid ikke Hectors naturlige reaktion, men en, som en DR-journalist pressede frem i ham.
"Han blev ved at presse mig og sige 'Du skal bare sige til, hvis der er noget du er utilfreds med. Du skal endelig sige det," fortæller Hector ifølge Ekstra Bladet.