På tirsdag den 2. juni udkommer Linda Andrews med nyt album, og samme aften kan hun opleves live på plænen i Tivoli.
Debutalbumet kommer til at hedde 'Into the Light' og halvdelen af sangene er skrevet på en sangskrivningslejr på tre dage i et studie uden for Randers. Her var Linda selv med at inspirere sangskriverne.
"Der er jo mange mennesker med mange meninger indblandet i sådan en proces. Så det har været vigtigt for mig at kunne sige 'duer ikke, væk!,' hvis jeg ikke har følt, sangene passede. På samme måde med teksterne. Jeg er 35 og har mine meninger, og derfor har jeg også kunnet forme albummet, så det afspejlede mig," forklarer hun ifølge Musiknyt.dk