Linda, som tog Danmark med storm og løb med førstepræmien i sidste omgang af X-Factor, er smask forelsket. Det fortæller hun i SE og Hør.
Sangerinden har aldrig været bange for at fortælle om både sine opture og nedture, men denne gang er budskabet glædeligt.
"Ja, jeg dater en. Jeg er så glad, og livet er bare så godt," jubler Linda Andrews i SE og HØR.
Dermed ser det faktisk ud til, at Linda endelig er kommet sig over sin skilsmisse og igen har mod på kærligheden.
Men den ellers så åbenmundede sangerinde vil dog endnu ikke afsløre, hvem hendes udkårende er. Og hun vil heller ikke ud med, om han er et kendt ansigt.
"Det er ikke godt at vide, om man kender ham," forklarer X-Factor-vinderen.