Sangerinden, der vandt en plads i befolkningens hjerter under X Factor, fandt Gud, da hun begyndte at synge gospel. Men det er ikke hendes religion, der har afholdt hende fra at have en kæreste.
- Jeg er tit blevet spurgt, om jeg så er holdt op med at gå i byen, fordi jeg er blevet kristen. Og hvad med sex før ægteskab? Men jeg kan da sagtens tage en nedringet trøje på og gå ud og vrikke med numsen på et diskotek og på et par drinks for meget.
Laura er da heller ikke afvisende for scoringer for en aften:
- Jeg kan da også godt forestille mig, at jeg vil prøve et 'one-night-stand' engang. Kristendommen er ikke ensbetydende med, at jeg ikke indeholder lyst og følelser – slet ikke, fortæller Laura i et interview med damebladet Woman.
Mobbet i folkeskolen
I folkeskolen blev Laura mobbet med sit specielle udseende og forelskede sig i en klassekammerat, der ikke gengældte hendes følelser. Det har i mange år fået hende til at holde følelserne tilbage.
- Der er mange, der er kommet hen til mig og har sagt: Hej isdronning, jeg har faktisk prøvet at score dig hele aftenen. Hvorfor åbner du ikke lidt op? Men jeg har altid tænkt, at et ikke kunne passe – den slags kunne ikke ske for mig. Mit selvværd har ikke været der til det, siger Laura til Woman.
Men nu er den 23-årige sangerinde altså kommet ud af busken.