20-årige Lasse Skriver, som tog de danske X Factor-seere med storm i begyndelsen af 2022, drømmer om at leve af sin musik.
Han ser sig selv på en stor gård i Jylland. På gården har han bygget et studie i laden.
- Men jeg vil også gerne nå at opleve noget andet inden det. Jeg vil gerne til LA (Los Angeles, red.) og leve af at lave musik.
Det fortæller Lasse i podcasten "112 For Knuste Hjerter" på Podimo.
Efter sit gennembrud for åben skærm i den bedste sendetid var der bud efter Lasse. Han kom ikke langt i X Factor, men havde for inden en pladekontrakt med Sony i hånden. Han begyndte, at pendle mellem hjemmet hos forældrene i Vejle og København - samtidig med, at han fortsat var i lære som tømrer.
Derfor besluttede han at flytte til København.
Flytningen blev dog for meget for Lasse. Han brød fuldstændig sammen, da hans forældre om aftenen kørte hjem til Vejle efter at have pakket ting ud i den nye lejlighed, fortæller han.
- Det var jo sådan en følelse af, at nu kører de hjem, og så er jeg alene herovre, siger han i podcasten.
I nedenstående klip fra podcasten, som ligger på Lasses profil på Instagram, fortæller en følsom Lasse, at han har nemt til tårer.
(Skærmbillede fra Instagram)
Ved audition i X Factor sang Lasse Skriver George Ezra's monsterhit "Budapest". Siden har han udgivet en række sange blandt andet "Hold on", som blev udgivet i maj.