Den nyeste mand i dommerpanelet i ”X Faktor”, Martin Jensen har fortsat to solister med i sangkonkurrencen. Men det kan der meget vel blive lavet om på fredag aften. Vilson Ferati er nemlig bookmakernes storfavorit til at blive stemt ud, når fjerde liveshow er afviklet fredag aften.
Både Danske Spil og Bet365 er enige om, at der kun skal betales pengene 1,4 gange igen, hvis den 23-årige sønderjyde fredag må synge sin svanesang. Det bliver for øvrigt Avicii’s superhit fra 2013, ”Wake me up”.
Vilson Ferati var allerede i farezonen i sidste uge, hvor det dog var Neva & Ida, der måtte forlade programmet.
– Statistisk set, så er det den person, der kommer i farezonen, der er næste i rækken til at blive stemt hjem, medmindre de virkelig overrasker ugen efter. Men Vilson Ferati, der har Martin Jensen som mentor, har svært ved at hamle op med de tre favoritter til at vinde, siger Danske Spils ”X Factor-ekspert”, Mathias Reimer Larsen.
Storfavorit til at vinde årets udgave af ”X Factor” er fortsat 15-årige Lucca Dahl Nordlund. Og skulle hun ryge ud fredag aften, vil det noget af en sensation. Danske Spil giver pengene 50 gange igen, hvis det skulle ske. Og hos Bet365 er odds endnu højere – nemlig 100.
”X Factor” vises fredag aften klokken 20 på TV2.
Foto: Lasse Lagoni/TV2