Sangerinden, sangskriveren og nu også X Factor-dommeren Oh Land, der lyder det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, har fundet sammen med kollegaen Adi Zukanovic, skriver Ekstra Bladet.
- Jeg kan bekræfte, at Nanna og Adi er kærester, skriver Oh Lands manager Dorthe Maach i en mail til Ekstra Bladet.
Derudover har hun ikke yderligere kommentarer.
Adi Zukanovic er oprindeligt fra Bosnien, hvorfra familien i sin tid flygtede fra. Han er vokset op på Langeland og er uddannet som pianist fra Syddansk Musikkonservatorium.
Han har i flere omgange arbejdet sammen med Oh Land og kan også skrive blandt andre Nikokaj Nørlund, Hanne Boel, Bisse og Kira Skov på visitkortet.
Adi Zukanovic modtog i 2017 kritikerprisen Steppeulven som "Årets Danske Musiker" og Odense Live Hovedprisen med den dertilhørende pengesum på 50.000 kroner.
Oh Land blev skilt fra kunstneren Eske Kath for godt et år siden. Sammen har de sønnen Svend på to år.