X Factor -Martin er i øjeblikket i fuld gang med sit kommende debutalbum.
Og rigtig mange sangskrivere vil gerne bidrage til hans album, der spås stor succes på plademarkedet.
Flere end 20 sangskrivere har tilsammen sendt over 100 sange ind, ligesom Sony BMG har bestilt seks numre hos hitmageren Thomas Troelsen, der har stor succes med bandet Private, der blandt andet står bag hittet Secret Lover .
Men det er Martin, der har det sidste ord. Indtil videre har han valgt en række sange ud, som han har lagt vokal på - det er dog ikke sikkert, at det er de numre, der havner på pladen. Det oplyser Sony BMG.
- Jeg er utrolig glad for, at jeg har afgørende indflydelse på hvilke numre, som kommer på pladen, skriver Martin selv i sin blog på nettet.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår Martins debutalbum komme i butikkerne.