Det var Soulshocks hårde tone, der fik deltageren Peter til at bryde sammen, efter han i fredags måtte vinke farvel til showet. Men Soulshock er uenig med ham i, at han havde jordet ham.
Samtidig er han ked af, at Peter har det sådan og fortæller, at han godt kan lide den udstemte deltager.
"Jeg synes, han er rigtig sød og et dejligt menneske. Men den aften leverede han ikke godt nok, og det skal jeg jo sige," lød det i går fra Soulshock til eb.dk.
Den erfarne dommer holder trods kontroversen fast i, at han vil gøre sit arbejde.
"Det øjeblik, hvor vi ikke må sige, at det ikke var en god optræden, så er det her tv-show ligesom ovre. Jeg er her for at vurdere, hvordan de synger," siger Soulshock.
Peter fortalte søndag i Ekstra Bladet, hvordan han havde følt sig dårligt behandlet af Soulshock, der først klappede ham på skulderen bag scenen for dernæst at 'jorde' ham på direkte tv.