Kender du noget til musik? Nok til at afgøre, hvem der skal have en karriere, og hvem der er et flop? Det er den rolle, som seerne kan tage på sig i X Factor på fredag.

I modsætning til tidligere i programmet vil dommerne nemlig miste deres indflydelse, og stemmen fra folkedybet bliver det eneste, som betyder noget. Så er det bare en skam, at det sidste, folk kigger på, er deltagernes kunstneriske niveau, mener Las Thomsen, freelance promoter, som har været i musikbranchen i 22 år.

»De fleste vil kunne høre, om en deltager synger falsk, men slet ikke på et niveau som en professionel. Os, som er i branchen, har jo et helt andet professionelt filter til at afgøre kvaliteten. Jeg hører 10 nye plader om ugen og har måske hørt 10.000 plader i løbet af min karriere, så der går selvfølgelig længere tid imellem, at det risler op og ned af rygraden, når jeg hører en ny sang.«

Handler om hele pakken

I virkeligheden vil folk snarere bedømme deltagerne ud fra, om de kan lide personen, mener Las Thomsen, og det giver Henrik Marstal, musiker og forfatter, ham ret i.

»Seerne kigger på personens udstråling, og hvem de kan identificere sig med. For en kvinde i 50 års-alderen handler det måske om, hvilken deltager hun kunne forestille sig, var hendes datter. For en teenager handler det om, hvem de kunne tænke sig at ligne. Man kan sige, at det så ikke er den bedste musiker, der vinder, men sådan har det altid være. Musikbranchen er fyldt med eksempler på kunstnere, som måske ikke synger exceptionelt godt, men som har en udstråling, som folk er vilde med.«

Flokken vil beskytte

Seerne kender ingen af deltagerne personligt, men fordi de optræder på tv, føler vi, at vi kender dem meget bedre, end vi i virkeligheden gør, mener Henrik Høgh-Olesen, som er adfærdspsykolog ved Århus Universitet.

»Selv om deltagerne ikke indgår i seernes nære stamme, opfatter vores hjerne det sådan, fordi vi har lært dem at kende på tv og kan identificere os med dem. På den måde er deltagerne blevet en del af vores egen flok.«

Og netop derfor er musikken måske den mindst vigtige del af ligningen om, hvem der har x-faktoren.

»Det er en konkurrence, så der er mange faktorer involveret: Hvem kan man lide, og hvem kan man identificere sig med? Basim vil for eksempel kunne score nogle point alene i kraft af sin ungdommelige sårbarhed. Flokken tager helt instinktivt vare på de unge, og samtidig stiller flokken ikke de samme krav til yngre individer som til res­ten af flokken,« siger han.