Lige meget hvor elegant vi prøver at spadsere hen ad gaden, glider vi alle sammen i en bananskræl før eller siden.

Det er sådan cirka, hvad komikeren Mikael Wulffs livsfilosofi kan koges ned til.

Det var det, der var temaet i satireshowet Dolph & Wulff , og det er også temaet i hans nye komedieserie, Wulffs magasin , der har premiere på DR2 på fredag.

Her spiller han en mand, som vil lave det perfekte tv-program, der skal være meget klogt og intellektuelt. Desværre tvinger et stramt budget ham til at ansætte Christel og Gert Bo fra det lokale aktiveringscenter og optage programmet hjemme i sin egen lejlighed.

»Min figur vil gerne være filosofisk og dyb. Han tror, han er i stand til at sætte livet på formel og give den videre til resten af menneskeheden. Men samtidig er han bundet op på de her fuldstændig inkompetente medarbejdere, der forpurrer hans store tv-kunst,« siger Mikael Wulff.

Er der også en del af dig, der bare går og venter på, at de skal ringe fra Deadline?

»Nej, jeg har ikke nogle store ambitioner om at fremstå klogere. Det er for sent. Det vil kræve en helt exceptionel indsats. Jeg er drevet af lysten til at lave noget, der er sjovt ¿ og udsigten til at slippe for et rigtigt arbejde,« siger Mikael Wulff, men indrømmer så, at han faktisk har begået prætentiøse digte engang.

»Som 17-årig skrev jeg en digtsamling, der hed Testamente ... om godsvogne fyldt med snefnug ,« siger Wulff, som også har en bachelor i litteraturvidenskab.

»Men jeg var ikke interesseret i det akademiske, fordi det handler om at læse andres ting, og jeg ville gerne skabe og deltage.«

Bergman og blomsterbørn

Mikael Wulff kommer fra et hjem, hvor der blev læst mange bøger og set mange film, men de var ikke nødvendigvis finkulturelle.

»For mig var kultur fantastisk, fordi det var lystbetonet. Vi så måske en Bergman-film og bagefter to afsnit af Blomsterbørns børn . Der blev ikke gjort forskel. Men så kom jeg på universitet, hvor det hele var dekonstruktivisme.«

Mikael Wulff forlod universitetet og begyndte at lave stand-up og skrive til forskellige tv-programmer.

»For nogle går det hurtigt, men for mig tog det flere år at finde ud af, hvad stand-up gik ud på. I begyndelsen lavede jeg sådan noget med at hive 50 kålhoveder op af en taske uden at sige noget.«

Mikael Wulffs break kom, da Palle Strøm ¿ som på det tidspunkt var redaktør på TV 2 Zulu ¿ satte ham sammen med Anders Morgenthaler, hvilket resulterede i de to kæmpe succeser Dolph & Wulff og Wulffmorgenthaler-striberne i Politiken.

Et samarbejde Mikael Wulff karakteriserer som »vigtigt« både professionelt og privat.

Kunne I lide hinanden til at begynde med?

»Jeg husker det, som om vi altid har været gode venner, men Anders siger, vi ikke kunne lide hinanden. Vi er begge to sådan nogle cheftyper, der gerne vil bestemme det hele, og i begyndelsen sad vi bare og diskuterede, hvad definitionen på sjovt var.«

For Mikael Wulff er tabet af værdighed sjovt - at tage det perfekte og pille det ned. Og det er også det, der er meningen, når Wulffmorgenthaler for eksempel tegner politisk korrekte og truede pandabjørne sniffe kokain og voldtage katolske præster.

»Det er sådan, jeg ser livet ¿ et sted, hvor man render rundt og forsøger at skabe orden og finde mening, men alene forsøget er idiotisk, fordi det vil altid gå galt. Hele den der forstillelse har jeg opgivet for mange år siden,« siger Mikael Wulff.

»Fordi man har det her selvbillede, og man gerne vil alt muligt i livet, men samtidig er man ham, der går i byen og vågner nøgen op i et springvand.«