Caroline Wozniacki er på vej tilbage til toppen.
På kun 52 minutter slog hun japaneren Ayumi Morita i tennisturneringen 'Dubai Duty Free'. Med cifrene 6-1, 6-2 var kampen en særdeles overkommelig affære.
Sådan ser Miss Sunshine dog ikke selv på kampen.
"Morita var svær at spille mod. Hun har jo dobbelt-greb i både for- og baghånd. Men fordi jeg har mødt hende et par gange tidligere, havde jeg taktikken klar," siger hun til sporten.dk.
Den danske tennis darling har nu muligheden for at spille sig tilbage som nummer et på verdensranglisten. Men det er ikke her tanker går hen.
"Det er slet ikke noget, jeg tænker over. Jeg er mere fokuseret på at gøre det godt her i Dubai, og forhåbentlig vinde turneringen," fortæller Caroline Wozniacki.
I kvartfinalen venter Shahar Peer, som hun har slået fem ud af seks gange, de to har mødt hinanden.
Kampen spilles klokken 11 fredag dansk tid.
Kilde: sporten.dk