Trods en sejr i single til hovednavnet Caroline Wozniacki lykkedes det ikke for Danmark at besejre Hviderusland i Fed Cup.
I Estlands hovedstad Tallinn tabte Danmark med 2-1 efter et doublenederlag og en tabt kamp i single til Hanne Skak Jensen.
Hanne Skak Jensen havde ellers godt fat i sin modstander Olga Govortsova og havde tre sætbolde undervejs, men tabte alligevel med to gange 7-6.
Wozniacki vandt 6-3, 6-3 over Viktoria Asarenka, men i double tabte hun sammen med Eva Dyrberg til Govortsova og Asarenka.
Danmark er desuden i gruppe med Østrig og Slovenien. Kun vinderen af gruppen får chancen for at rykke op i næstbedste række i Fed Cup.