Det er en storskuffet Caroline Wozniacki, der må sande, at det er slut i yndlingsturneringen i Indian Wells.
Turnering, som den danske tennisspiller kalder sin favoritturnering, er endt med en gevaldig øretæve.
Den stærke serbiske tennisspiller Ana Ivanovic viste ingen nåde og slog let Wozniacki 6-3, 6-2.
Det betyder exit fra turneringen for danskeren, der efterfølgende var tæt på at knække sammen på pressemødet.
Den australske tenniskommentator Matt Cronin skriver på sin Twitter-profil, at den blonde dansker havde svært ved at holde tårerne tilbage.
"Wozniacki er meget tæt på tårer under hele pressemødet. Hun siger, at det er hårdt ikke at spille på det niveau, hun ved, at hun kan. Hun kunne bare ikke presse sig selv yderligere," lyder reportagen fra pressemødet.
For blot en måned siden slog Caroline Wozniacki let serberen med 2-0 i sæt i Dubai.