Det lignede en rigtig god start, da Caroline Wozniacki og makkeren Malou Ejdesgaard lagde ud med at uddele æg - 6-0 i første sæt af matchen mod kinesiske Shui Peng og russiske Elena Vesnina.
Men efter den bragende start ved Family Circle Cup i amerikanske South Carolina slog parfoldet revner.
Andet sæt tabte den danske duo 6-3 og den efterfølgende super tie-break med hele 10-2, hvilket sendte doublen ud af tourneringen med et brag.
Double-formen ser dermed ikke god ud, og der skal andre boller på suppen, hvis duoen skal gøre sig forhåbninger om at præstere til OL i London 2012, som er målet for samarbejdet.
I tourneringen i det amerikanske kan Caroline Wozniacki nu koncentrere sig om single-præstationen, hvor hun har en finaleplads fra sidste år at forsvare.