Danmarks tennisstjerne trækker på smilebåndet af den massive kritik af hendes sangtalenter.
For en kort stund havde Caroline Wozniacki skiftet tennisbanen ud med sangstudiet for at indspille velgørenhedssangen Oxygen for at rejse penge til danske og polske handicap-OL-deltagere.
Men kritikere i hele verden har mildest talt haft svært ved at finde noget pænt at sige om tennisspillerens debut som popsanger. Det rører hende dog ikke, skriver TV 2.
"Ligesom Madonna siger, 'positiv eller negativ omtale, det betyder, man er populær'," siger hun til TV2.
For selvom hun hyggede sig med at indspille sangen, går hun kun op i at samle penge ind til det gode formål. Derfor kan hun sagtens grine af kritikken.
Og den danske tennis-darling har heller ikke tænkt sig at droppe tenniskarrieren til fordel for et liv som popstjerne.
Hør Caroline Wozniackis sangdebut her
Kilde: tv2.dk