Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki er kommet sig efter den ankelskade, hun pådrog sig efter sidste uges turnering i Charleston.
Hun melder sig derfor klar til næste uges WTA-turnering i Stuttgart.
"Jeg har fået fantastisk behandling i Barcelona. Min fod har det meget bedre, og jeg bliver klar til Stuttgart i næste uge," skriver hun på sin twitter-profil.
Inden Wozniacki tager til Tyskland, tager hun i aften forbi Herning messecenter, hvor hun skal støtte sin gode ven Mikkel Kessler i VM-kampen mod Carl Froch.
"I morgen vil jeg støtte min ven Mikkel Kessler mod Carl Froch i Super Six-boksekampen," skriver Caroline Wozniacki ligeså.