Tennisspilleren Caroline Wozniacki er seedet som nummer seks, når hun i næste uge tager hul på den nordamerikanske hardcourt-sæson.
Det sker i Rogers Cup i Toronto, hvor danskeren er oversidder i første runde.
Wozniacki har endnu ikke navne på de mulige modstandere i anden runde. Hun ved blot, at hun her skal møde en kvalifikationsspiller.
Skulle Wozniacki som ventet komme videre herfra, venter sværere modstand i tredje runde.
Det kan blandt andre blive den tiendeseedede polak, Agnieszka Radwanska eller amerikaneren Coco Vandeweghe, der eliminerede Wozniacki i sommerens Wimbledon.
I en eventuel kvartfinale står Wozniacki til at møde tjekken Karolína Plísková, der efter Wimbledon avancerede til verdensranglistens førsteplads.
Stort set hele verdenseliten stiller til start i turneringen, der begynder på mandag.
Den nordamerikanske hardcourt-sæson kulminerer med grand slam-turneringen US Open, der begynder 28. august.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.