Caroline Wozniacki er nu helt fri for mistanker om snyd.
Det oplyser tennisorganisationen WTA i en mail til ekstrabladet.dk.
Den danske tennisstjerne førte stort i kampen mod den lokale heltinde Anne Kremer i BGL Luxembourg Open, men trak sig med en skade.
Det fik bookmakere og andre til at ønske sagen undersøgt, hvilket Tennis Integrity Unit nu har gjort.
"Der er ikke beviser for, at der skal være nogen påtale eller aktioner efter Caroline Wozniacki måtte trække sig fra turneringen BGL Luxembourg Open," skriver WTA-informationschef Andrew Walker.
Organisationen har talt med Caroline Wozniacki, fortæller han.
"'The Sony Ericsson WTA Tour har også behandlet sagen og diskuteret den med med Ms. Wozniacki og oplyst, at der ikke vil komme nogle handlinger med henvisning til ordensreglement', skriver Andrew Walker.