Kritikken har haglet ned over Piotr Wozniacki og den far-datter-trænermodel, som han praktiserer med sin succesfulde tennisdatter Caroline.
Men nu tager dansk-polakken til genmæle og skyder tilbage på sine mange kritikere.
"Caroline er nummer ét som spiller i verden, så kan jeg også godt sige, at jeg er den bedste træner i verden," siger Piotr Wozniacki fra bopælen i Monaco.
Det skriver Sporten.dk.
"Det er en stor tilfredsstillelse for mig som træner at have bragt Caroline op som verdens bedste. Hvis jeg som træner er utilfreds med, at hun er nummer ét i verden, uanset hvordan hun har spillet, så tror jeg bare, jeg skulle stoppe og lave noget andet, fortæller han Piotr Wozniacki.
Sven Groeneveld, Jimmy Connors og Kenneth Carlsen har også - i kortere tid - trænet den danske tennisdarling, som forsøger at vinde sin første Grand Slam, når Australien Open begynder i næste uge.