Danske Caroline Wozniacki var suveræn i sin semifinale mod russiske Maria Sharapova.
Russeren formåede kun at vinde sit eget serveparti en eneste gang i matchen mod Caroline Wozniacki.
Og til sidst stod der 6-1 , 6-2 på tavlen i den danske verdensetters favør.
På det tidspunkt havde mange af tilskuerne forladt tennis-stadionet på grund af den ensidige forstilling.
Caroline Wozniacki møder i finalen franske Marion Bartoli, der har finalen i Wimbledon i 2007 som sit bedste resultat.
"Jeg forventede ikke disse cifre, men jeg er meget tilfreds med den måde, jeg spillede på, og sådan som jeg fulgte taktikken," sagde Wozniacki efter kampen mod Sharapova.