Skandalerne om verdens bedste golfspiller, Tiger Woods, vil efter alt at dømme ingen ende tage. Nu siger ejeren af Hollywoods dyreste escortbureau, Michelle Braun, at Tiger Woods elskede at dyrke sex med to piger på én gang. Og han betalte gerne en formue for det.
I følge avisen New York Post leverede Braun eksklusive callgirls til den berømte golfspiller - som regel to af gangen.
"Han kunne godt lide to piger, der havde sex sammen. Ligesom han også selv deltog i legen," siger bordelmutteren til den amerikanske avis.
Hun er lige nu ved at skrive en afslørende bog om sin tid i branchen, mens hun afsoner en husarrest, og hun mener, at Tiger har betalt op mod 300.000 kroner for sex med sine fortrukne piger.
Woods lod sig betjene af escortbureauets piger ved seks lejligheder i løbet af 2006 - 2007. Som regel bad han om sin foretrukne New Yorker-pige, Loredana. Et knald med hende kostede 15.000 dollars, ikke mange penge, når man er mangemillionær.
I følge Braun havde de prostituerede svært ved at følge med Tigerens høje tempo. Braun beskriver, hvordan golfspilleren i dagevis kunne være fuldstændig besat af sex og alkohol.