I sidste uge meddelte folkene bag den københavnske festival Beatday, at Florence And The Machine kommer og erstatte Jenny Wilson, som har måttet aflyse sin optræden på den lille festival, der afhodes den 13. og 14. august.
Samtidig meldte festivalen yderst overraskende, at der ville blive tilføjet endnu et stort navn.
Det står nu klart, at det bliver den australske rockgruppe Wolfmother, der spiller klassisk rock - lige ud af landevejen, som i gamle dage.
På festivalens webside kan man se, at Wolfmother er blevet sat på programmet fredag aften. Her skal de spille sammen med navne som Basement Jaxx og The Ting Tings.
Den australske trio debuterede i 2005, men var tæt på at gå i opløsning, da to af bandets medlemmer skred. Frontmanden, Andrew Stockdale, gav dog ikke op og udgiver til oktober Cosmic Egg sammen med en tre nye musikere.