Komikerne Christina Sederqvist og Linda P fra serien 'Piger på prøveløsladelse' fortsætter succesen på det store lærred. Den populære serie har kørt på tv i lang tid, mens masser af videoer er uploadet på YouTube.
'Winnie og Karina The Movie' kommer filmen til at hedde og får premiere i biograferne den 7. august 2009.
De to piger, der udgør hovedrollerne, har selv skrevet manuskriptet, mens Søren Fauli har instrueret, skriver filmsitet Filmz.
Christina og Linda får selskab af skuespillere som Henrik Lykkegaard, Søren Malling, Thomas Bo Larsen, Ole Thestrup, Bodil Jørgensen, Helle Dolleris, Baard Owe, Geo Heltboe, Alexander Villaume, Petrine Agger og Mette Føns.
Endnu engang er pigerne Winnie og Karina på prøveløsladelse, hvor de får job på Hovedstadens Kristelige TV Kanal.