For halvandet år siden tog hun verden med storm, da hun udgav sit succes-album 'Back to Black, men i de seneste mange måneder har Amy Winehouse gjort alt for at ødelægge sin ellers så lovende karriere.
Et hastigt voksende narkotikamisbrug har sendt den engelske sangerinde til tælling, og nu er nye skandalebilleder af 24-årige Winehouse dukket op i den engelske tabloidavis News of The World.
Avisen er kommet i besiddelse af en video fra sidste år optaget af Winehouses' mand, Blake Fielder-Civil, hvor sangerinden i en ussel narkobule er travlt optaget af at tage stoffer samtidig med, at hun synger en sang med klare racistiske budskaber sammen med en veninde.
- Pakistanere, sorte og skævøjer er døve, dumme, og bøsser, synger Amy Winehouse, som ikke har opfattet, at Blake Fielder-Civil ikke som lovet har stoppet optagelsen.
Ifølge News of The World er det en af Blake Fielder-Civils venner, der har sendt videoen ind, for at vise verden, hvordan Blake Fielder-Civil ødelægger Amy Winehouse.
Se videoen her: