Vibeke Windeløv har ikke en dyt i køleskabet. Det fortæller hun som det første, da hun lukker op til lejligheden i Amaliegade i centrum af København.

»Du må gerne gå rundt og kigge,« siger hun som det mest naturlige i verden. Selv forlader hun lejligheden for at gå ned og købe ind til frokost tilsyneladende blottet for skrubler ved at lade en vildfremmed snuse rundt i sit hjem.

Alene indenfor ryger underkæben i ekspresfart mod gulvet. Lejligheden er enorm. Men det er ikke bare højden til loftet og de 415 kvadratmeter. Det er også de kæmpestore farvestrålende malerier og de majestætiske møbler blandet med moderne klassikere.

Rum efter rum slutter rejsen gennem lejligheden blandt potter, dåser og kogebøger i det kæmpestore landkøkken. Det var her, den danske Hollywood-skuespillerinde Connie Nielsen og Metallica-trommeslageren Lars Ulrich fandt hinanden en sen nattetime – for bare at nævne et par af de kendte og magtfulde mennesker, der er blevet bespist i køkkenet.

Generøs kok

For når Vibeke Windeløv ikke rejser verden rundt som Danmarks mest anerkendte filmproducer, elsker hun at lave mad. Så det gør hun. Til familie og forretningsforbindelser, venner og bekendte. Og til de otte forskellige magtfulde personer, hun interviewede til programserien Magtens Mennesker , der netop nu kører på DR2.

Inden optagelserne inviterede hun dem én for én hjem på middag. Efter optagelserne gik Vibeke Windeløv rundt i flere måneder hunderæd for tv-anmeldernes dom og med en uklar følelse af, hvordan hun havde klaret det.

»Det var det samme, de første gange jeg blev interviewet til aviserne – man bliver frygteligt selvcentreret, indtil man opdager, hvor få der har læst det, og at verden altså også står bagefter.«

Ingen karriereplan

Indtil skilsmissen i 2002 dannede Vibeke Windeløv par med kunstneren Per Kirkeby. Og i 12 år var hun sparringspartner og producer på Lars von Triers mest succesfulde film – et parløb der kulminerede med De Gyldne Palmer i Cannes i 2000 for Dancer in the Dark .

Som 56-årig er hun herre i eget hus som selvstændig filmproducer med verden som legeplads og en karriere, der også spænder over bestyrelsesposter og jurymedlemskaber. Men Vibeke Windeløv har aldrig planlagt at blive magtfuld.

Ene pige på Princeton

I sin tid begyndte den lyshårede præstedatter fra Frederiksberg at læse samfundsfag, men blev forelsket i én på psykologi. I 1969 rejste hun til USA og til kæresten, som gik på Princeton. Det prestigefyldte universitet var dengang forbeholdt drenge, men Vibeke Windeløv bankede på hos professorerne og spurgte, om hun måtte være med i deres timer.

Så sad du der og lyste op i flokken af mænd?

»Ja, det var så fedt,« siger Vibeke Windeløv, som kom ind i filmbranchen i 1975 ved et tilfælde, fordi hun formåede at finde 600 statister til sin daværende mand kunstneren Per Kirkebys filmprojekt ’Normannerne’ – en bedrift der fik branchens øjne op for hendes organisatoriske talenter.

Mere eller mindre tilfældige hændelser har bragt Vibeke Windeløv fra det ene til det andet.

»Ja, jeg er heldig,« siger hun, men retter det til optimistisk. For hun er klar over, at hvis hun bare tager en lidt anden vinkling på fortiden, har der også været gange, hvor hun har været utrolig uheldig.

»Der var en fem-syv år (1995-2002, red.), hvor, hvis du spurgte, hvordan jeg havde det, så var det altså ikke sjovt at høre på svaret. Men det mærkelige er, at i samme periode var jeg rigtig heldig,« siger hun og bemærker de forskellige spor, livet simulant kan indeholde.

»Jeg havde det faktisk rigtig skidt med en masse ting, og hvis jeg ikke havde haft det, så havde jeg ikke arbejdet så meget, og så havde jeg nok ikke været så heldig. Så held er måske også arbejdsomhed. Jeg føler, jeg er heldig, men jeg har også altid været rigtig arbejdsom.«

Magtspil

Arbejdsom. Enormt god til at blande sig. Og en stor glæde ved at bestemme. Tre kvaliteter, som bragte Vibeke Windeløv til tops i filmselskabet Zentropa sammen med Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensen.

Hvordan var magtforholdet mellem dig, Aalbæk og Trier?

»Selvfølgelig var der alle mulige spil. Lars og Peter er sådan rigtig veninde-agtige, og så har de et firma sammen. Men når vi kørte filmene, var det Lars og jeg.«

Farvel til Zentropa

Spil eller ej, så var Vibeke Windeløvs exit fra Zentropa efter 12 år som Triers producer tilsyneladende fuld­stændig udramatisk.

»Der var nogle, der spurgte, om jeg ville være direktør for en organisation, hvilket jeg sagde nej til, men det startede en brand inden i mig. En tanke om, at jeg måske også skulle noget andet,« siger Vibeke Windeløv. Men det, der slog hovedet på sømmet, var den dag, Lars von Trier præsenterede hende for en ny ide, og hun reagerede med ligegyldighed.

»Da gik det op for mig, at der var kommet for meget rutine – hvilket er et tegn på kedsomhed, og jeg gider ikke kede mig i mit liv.«

Mistede du magt, da du gik fra Zentropa?

»Jeg mistede helt sikkert magt, men jeg havde troet, at jeg ville miste meget mere. Jeg overvejede faktisk, om jeg magtede at stå så alene og uden identiteten fra Zentropa, men bortset fra, at jeg godt kan savne Lars, så har bekymringerne vist sig at være totalt grundløse. Ude i verden står jeg ret stærkt.«

Eksisterer der også magtspil i privatlivets forhold?

»Ja, det er der ingen tvivl om. Og det vil jeg kunne sige rigtig meget om, men det gør jeg ikke, eftersom alle ville vide, hvem det handlede om,« siger hun med reference til Per Kirkeby, som hun efter 30 år blev skilt fra i 2002.

»Men som kvinde kan det ærgre mig, at mænd tror, at den magt, man har på sin arbejdsplads, nødvendigvis er et problem i privatlivet. Bare fordi man fremstår som en bulderbasse på arbejdet, er man det ikke nødvendigvis derhjemme. Jeg bliver aldrig sådan en yndig-ting, der sidder henne i hjørnet og syer stramaj, men jeg er faktisk ret ikke-bosset i forhold til familie og venner og kærester.«

Toppen af Cannes

Magtfuld er noget, Vibeke Windeløv kan føle sig, når andre mennesker behandler hende på en bestemt måde, som indikerer, at hun har en magt.

Men mest magtfuld følte hun sig, da hun brugte den til at samle et hold af så sympatiske og dygtige mennesker, at indspilningerne af ’Mandalay’ gik op i en højere enhed.

»Og så er det enormt let at føle sig magtfuld, når man står på toppen af trappen i Cannes. Ingen andre festivaler formår at skabe den samme stemning af hysteri og glamour. Det er fantastisk! En ydre form for magt, som er enormt sjov, og som får en til at tænke ’Hold kæft, hvor ville jeg gerne være rockstjerne’.«

Skilsmissens magtesløshed

Vibeke Windeløvs mest magtesløse øjeblik var til gengæld, da Björk fremsatte det absurde krav, at hun ville klippe Lars von Triers film ’Dancer In the Dark’.

»At vi talte så forskellige sprog, og at hun var så fuldstændig ligeglad med, om vi alle sammen gik på røven, dét var chokerende,« siger Vibeke Windeløv. Men i virkeligheden er det i modvind, at hun tænker klarest og gør det allerbedst.

»Du får mig ikke til at sidde ned ret længe ad gangen og føle mig magtesløs. Jeg går altid i gang med at finde en løsning.«

Hvad med dengang du blev skilt?

»Der kan du tale om magtesløshed. Skilsmisser er vel egentlig et resultat af magtesløshed, fordi man er magtesløs de gange, hvor der ikke synes at være én eneste god løsning. Det er rædselsfuldt.«

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du kunne gå tilbage?

»Jeg tror, jeg ville holde kæft,« siger Vibeke Windeløv og får os begge til at grine. Men adspurgt om hvorfor hun ville holde kæft, forstummer latteren. Efter lang tids stilhed svarer hun tydeligt berørt.

»Fordi lige meget hvad jeg havde sagt, så havde jeg ikke kunnet frelse mig selv fra det, jeg skulle gå igennem.«

Smertens tyngde bliver hængende i luften, indtil hun vælger at lette den.

»Hvor meget tør man også ændre på, når man sidder her i dag og faktisk har et fantastisk liv og nogle fuldstændig vidunderlige børn og stedbørn,« siger Vibeke Windeløv.

»Der er meget smerte, man gerne ville have været foruden, men spørgsmålet er, om man kan få det ene uden det andet.«