Verdensetteren Serena Williams kommer nærmere og nærmere et titelforsvar ved Wimbledon.
Lørdag aften vandt den suveræne amerikaner med 6-2 og 6-0 over den japanske veteran, 42-årige Kimiko Date-Krumm. Med sejren slog Williams sig videre til 1/8-finalerne.
På en time og et minut sikrede amerikaneren sig den 34. sejr i træk og kunne samtidig fejre et jubilæum, da hun nu har vundet 600 kampe i karrieren.
Topseedede Serena Williams skal i næste runde møde den hårdtslående tysker Sabine Lisicki om en plads i kvartfinalen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.