Det er svært at forestille sig, hvordan man forbereder sig på at spille en rolle som den sære chokoladeproducent Willy Wonka i "Chalie og Chokoladefabrikken". Johnny Depp fortæller nu, at hans inspiration var "en utroligt skæv" George Bush.
Det skriver Female First.
Skuespilleren, der nu er aktuel i vampyr-komedien "Dark Shadows", så for sig, hvordan den tidligere USA-præsident ville opfører sig, hvis han var høj på stoffer, da han skulle finde ud af, hvordan han bedst kunne portrætterer Tim Burton-figuren.
Stjernen siger samtidigt, at han elsker at tilføre noget uærbødigt og absurd til sine alter-egoer. Det var også tilfældet i hans rolle som Edward Saksehånd.
- Saksehånd var en kombination af to karakterer. En nyfødt, der ser verden for første gang, og en hund som jeg havde - den uendelige kærlighed og uskyldighed der var i hunden, fortæller Depp.
- Uanset hvor du finder noget uærbødigt og absurd, så tager jeg fat i det - nogle gange til stor misfornøjelse for instruktøren.
Men selvom stjernen er vild med det absurde, vil han efter eget udsagn hellere "æde en sæk med hår", end han vil danse foran et kamera.
Under en diskussion om dans i "The Ellen DeGreneres Show" forklarede han; "Jeg frygter det mere end noget andet i verden. Jeg ville hellere sluge en sæk med hår".