Willy Brandt var en af det 20. århundredes politiske giganter.

De tyske socialdemokraters partiformand, Tysklands nyudnævnte økonomi- og energiminister Sigmar Gabriel, er ikke bange for at bruge store ord, da SPD onsdag aften hylder den afdøde tidligere forbundskansler på dennes 100-års fødselsdag.

- Sjældent har man set så bredt et politisk virke, siger Sigmar Gabriel ved siden af den 3,40 høje Willy-Brandt-statue i partiets hovedkvarter, der også er opkaldt efter SPD's største stemmesluger gennem tiden.

Gabriel har de seneste uger gentagne gange citeret sin legendariske forgængers berømte ord om, at "vi vil vove mere demokrati", da han i en urafstemning bad sine partifæller sige ja til en stor koalition med kansler Angela Merkels CDU/CSU.

Og det var helt i Brandts ånd, forsikrer hans direkte efterfølger onsdag aften den nuværende partiformand om:

- Han ville have været meget tilfreds, hvis han kunne have oplevet de seneste uger, siger Hans-Jochen Vogel, som i 1987 afløste Brandt som SPD-formand.

Willy Brandt var vicekansler og udenrigsminister i Vesttysklands første store koalition, inden han i 1969 blev forbundskansler og indledte et tøbrud over for DDR og Østblokken.

SPD's nuværende formand minder også om, at Willy Brandt med sit berømte knæfald i Warszawa i 1970 fik skabt fornyet tillid blandt Nazitysklands ofre og nabolande.

Året efter blev han hædret med Nobels fredspris for sin afspændingspolitik, noget, der var med til at skabe forudsætningerne for Berlinmurens fald i 1989.

- Det viser, at mennesker, som kommer fra små kår, kan præstere noget stort, siger Sigmar Gabriel med henvisning til, at Brandt var søn af en enlig mor og den sidste SPD-formand med ægte rødder i arbejderbevægelsen.

Willy Brandt blev 18. december 1913 født som Herbert Frahm i Lübeck.

Han tog dæknavnet Willy Brandt efter at være flygtet for nazisterne til Norge, et navn, han bibeholdt efter sin hjemkomst, hvor han blandt andet var overborgmester i Vestberlin, da Berlinmuren blev bygget i 1961.

Brandt gik i 1974 af som kansler, efter at en af hans medarbejdere blev afsløret som Stasi-spion. Han nåede at opleve Tysklands genforening i 1990 og døde to år senere.