En tragedie har ramt det britiske kongehus. Rosie Roche, der var en del af prinsesse Dianas Spencer-familie blev for en uge siden fundet død i sit hjem. Hun blev blot 20 år gammel.
Den unge kvinde skulle have været på udflugt med nogle venner, men dukkede aldrig op. Derfor tog hendes og søster til hendes hjem, hvor de fandt hende død – i nærheden lå et skydevåben. Det skriver den engelske avis, The Sun.
En undersøgelse af dødsfaldet er sat i gang, men endnu er dødsårsagen ikke fastslået. Men politiet fortæller, at dødsfaldet ikke efterforskes som mistænkeligt, og at ingen andre er involveret.
Rosie Roche var barnebarn til prinsesse Dianas onkel.
Har du brug for hjælp?
Der er en række tilbud til folk med selvmordstanker.
Man kan blandt andet kontakte Livslinien, der tilbyder telefonrådgivning - 70 201 201