Fodboldlandsholdsspilleren William Kvist har fået ny manager i sin engelske klub Wigan.
Klubben, som holder til i den næstbedste engelske fodboldrække, meddeler onsdag, at den har ansat den 42-årige Malky MacKay, som senest kommer fra et job i den daværende Premier League-klub Cardiff.
- Han er manden, der kan føre os tilbage til Premier League. Det er jeg overbevist om efter at have mødt ham og diskuteret kravene til både ham og til jobbet, siger Wigans bestyrelsesformand Dave Whelan i en pressemeddelelse.
- Han har ført hold op fra den næstbedste fodboldrække før, og han kender ligaen indefra efter at have været både spiller og manager i forskellige klubber, fortsætter bestyrelsesformanden.
Malky Mackay blev fyret i Cardiff i januar i år. Inden tiden i Wales har han haft managerjobs Watford, Reading.
I Cardiff var han involveret i den store og tabsgivende handel med FC Københavns Andreas Cornelius, som blev både købt og solgt i hans tid i klubben.
MacKay afløser Uwe Rösler, som blev fyret i Wigan i sidste uge.
William Kvist har haft problemer med at få spilletid i Wigan, men nu får han måske en ny chance.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.