At kalde islam for fascistisk og sammenligne koranen med Hitlers 'Mein Kampf' skal koste den hollandske politiker og islamkritikker, Geert Wilders, en straf.
Det mener den anklagemyndighed, der i dag har startet retssagen mod Wilders i Amsterdam. Selv mener han, at det er en yderst principiel retssag.
"Jeg er tiltalt, men tiltalt sammen med mig er mange hollænderes ret til ytringsfrihed," sagde han ifølge BBC i retten. Herefter har hans advokat, Bram Moszkowicz, lagt fast, at Wilders i resten af retssagen vil bruge sin ret til at være stiltiende.
Retssagen starter få dage efter, at Geert Wilders' hollandske frihedsparti er blevet præsenteret som støtteparti for den nytiltrådte kristen-liberale regering.
Og i regeringsgrundlaget skulle der efter sigende være gjort plads til flere af frihedspartiets anti-muslimske holdninger.
Det er i den 17 minutter lange film 'Fitna', at Geert Wilders er kommet med udtalelserne om Islam, og hvis han kendes skyldig, kan han risikere op til et års fængsel eller en bøde op til 7.600 euro.
Der ventes at falde dom i sagen den 4. november.