Håndboldherrernes landstræner, Ulrik Wilbek, glædede sig over 33-29-sejren over Tjekkiet. Den betyder, at vi i stedet for Tyskland skal møde Island i kvartfinalen.
»I dag så det rigtig godt ud angrebsmæssigt, der var flotte kombinationer og vi får endda Lars Møller Madsen spillet ind. Det var meget vigtigt med den sejr her, den giver alt andet lige nogle mere spændende modstandere. Vi kommer i en kvart- og semifinalegruppe, hvor vi har alle chancer, og alle kampe vil være 50-50,« sagde Wilbek til TV 2 efter kampen.
Opgøret mod Island finder sted tirsdag, sandsynligvis i Hamburg.
Vinder Danmark, venter vinderen af opgøret mellem Rusland og Polen i semifinalen.