OL i Rio de Janeiro bliver til Dansk Håndbold Forbunds (DHF) store ærgrelse uden dansk deltagelse for kvindelandsholdet.
Efter nederlag til først Rumænien og efterfølgende Montenegro i OL-kvalifikationen er de danske chancer forpasset, og når den værste skuffelse har lagt sig, skal der evalueres.
- Det er klart, at vi alle sammen lige nu er skuffede over, at det ikke gik, som vi håbede i denne weekend - også selv om vi var forberedte på, at det ville blive en overordentlig svær opgave, siger Ulrik Wilbek, sportschef i DHF, i en pressemeddelelse.
Han vil nu samle op på indtrykkene i den kommende tid.
- Nu vil jeg tage en snak med trænerteamet om, hvordan de ser de seneste to ugers samling, lyder det fra Wilbek.
- Dernæst skal vi naturligvis evaluere i DHF-ledelsen i forhold til målsætningerne, og så ser vi frem imod den næste store opgave, nemlig EM i Sverige i december måned.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen havde modtaget en del afbud fra skadede spillere op til, hvilket gjorde betingelserne vanskelige, men især præstationen mod Rumænien fredag var meget skidt.
Søndag spiller Danmark en betydningsløs kamp mod Uruguay. Begge mandskaber må se til fra sofaen, når OL-turneringen begynder til august.
De danske herrer skal i april forsøge at spille sig til OL. Det sker i en kvalifikationsturnering i Herning.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.