Reklamer for slik og junkfood har en del af skylden for, at mange børn bliver overvægtige. Det mener verdenssundhedsorganisationen WHO, som vi have, at de europæiske sundhedsministre skrider ind over for markedsføring af usund mad til børn.
Det skriver BBC, som har set et udkast til en erklæring, som de europæiske sundhedsministre vil blive bedt om at skrive under på, når WHO i næste måned afholder en stor konference i Tyrkiet.
»Der skal rettes særlig opmærksomhed mod sårbare grupper som børn og unge, hvis godtroenhed ikke skal udnyttes af kommercielle aktiviteter,« hedder det blandt andet i erklæringen.
Flere europæiske lande regulerer allerede markedsføring over for børn. I Frankring skal alle tv-reklamer for tilberedt mad og produkter, der er tilsat fedt, sødestoffer eller salt, indeholde en advarsel om sundhedsrisikoen, eller også skal producenten bidrage økonomisk til sundhedskampagner.
Verdenssundhedsorganisationens konference bliver afholdt i Istanbul den 15. november. Ministre fra næsten 50 lande forventes at deltage.