Den legendariske I will always love you-sangerinde Whitney Houston har haft en noget problematisk comeback-turne, og det blev ikke bedre, da hun i går sang for sine danske fans i Forum på Frederiksberg.
Flere af danskerne holdt kun ud til første del af koncerten, før de besluttede sig for at forlade den skuffende optræden, som de i øvrigt havde betalt små tusind kroner for stykket. Det skriver kpn.dk.
Det hjalp heller ikke, at 80'er-ikonet skældte de fremmødt ud, da hun sagde: "I pisser mig af".
Med den kiksede koncert følger de danske koncertgængere flere andre landes eksempel, hvor Whitney ligeledes heller ikke har formået at holde fast på sit publikum.
Ifølge flere af de udvandrende publikummer i Forum var det sangstemmen, der ikke kunne leve op til deres forventninger.
Angiveligt havde Whitney problemer med at synge og nå ud til de 7.000 danskere, der var dukket op, til hvad de troede, skulle være en uforglemmelig aften.