I sidste uge måtte Whitney Houston skuffe sine franske fans, da hun på grund af sygdom måtte aflyse flere koncerter.
Comeback-sangerinden blev i onsdags udskrevet fra et hospital i Paris efter at have haft problemer med infektion i de øvrige luftveje. Ifølge Whitney selv har hun det fantastisk på trods af, at hun på denne tid af året er plaget af allergi.
Da Whitney i marts indledte sin turne i Australien, blev hun nærmest buhet ud på grund af sin pibende sangstemme, der på ingen måde levede op til forventningerne.
De mange koncertaflysninger grundet sygdom har nu sat gang i rygterne om et muligt misbrug.
Men Whitney kalder rygterne for latterlige og afviser, at hun er begyndt på stoffer igen. Det skriver Reuters.
"På nuværende tidspunkt har jeg ikke engang tænkt mig at kommentere på rygterne. Jeg gider ikke at læse om det," siger Whitney Houston.