Whitney Houston har sat sit hus, som hun boede i sammen med eksmanden Bobby Brown, til salg.
Huset, der ligger i Mendham Township i New Jersey, kan købes for 2,5 million dollar. Det blev blandt andet brugt, da reality-showet 'Being Bobby Brown' blev optaget.
I Will Always Love You-sangerinden er træt af at mindes dårlige tider, da hun mener, at reality-programmet fra 2005 fik hendes familieliv til at ligne en vittighed. Det skriver femalefirst.co.uk.
Sangerinden købte selv det luksuriøse hus med fem soveværelser og seks badeværelser, da hun var på sit højeste i karrieren i 1987. Her købte hun i samme omgang huset ved siden af. Det bliver sat til salg i næste uge.
Ægteskabet med Bobby Brown holdt dog ikke, og Houston blev skilt fra r&b-sangeren i 2006.